Liv er sygeplejerske og datter af misbrugere. Hun har det meste af sit liv været i familiepleje, men har altid haft meget samvær med sin mor. For meget, tænker hun i dag.
Da Liv var 2 år, blev hun en dag ikke hentet i dagplejen. Livs mor var på stoffer, faren sad i fængsel. Dagplejemoren ringede efter Livs mor, men endte med selv at måtte køre Liv hjem til moren. Det blev det første spæde skridt til, at Liv kom i familiepleje – hos dagplejemoren og hendes mand. Noget, som Liv er taknemmelig for.
”Hvis de ikke havde været der, ved jeg slet ikke, hvordan det var gået med mig. De har været virkelig gode,” siger Liv, som har fået hjælp i Dit Rum til bearbejde sine oplevelser.
To gange misbrug
Begge Livs forældre har et misbrug. Det havde de også, da Liv var lille, men faren sad i fængsel til Liv var 10 år. I de allerførste leveår boede Liv med sin mor, hvor moren kæmpede for at modstå stofferne og være noget for Liv. Det har Liv siden hen kunne læse i sin journal. Det lykkedes bare ikke for moren.
”Jeg kan huske – og jeg kan virkelig tydeligt huske – at jeg ligger inde på mit værelse i min tremmeseng og skriger og skriger, mens min mor og hendes ven slås i sengen inde ved siden af. Så da jeg var barn, var jeg helt vildt bange for mænd,” fortæller Liv.
Livs plejefamilie – og mormor og morfar – sørgede for stabilitet og nogen at snakke med, også da Liv som 7-årig fik konstateret Tourettes syndrom. Men Liv har hele sin barndom haft meget samvær med sin mor. Og selvom moren ind imellem kunne være sød, var Liv også den, der måtte tage ansvar.
Måtte stjæle for moren
”Nogle gange skulle vi lave mad sammen, men så stod min mor og faldt i søvn op ad skabene, eller hun nåede kun at spise lidt, før hun faldt i søvn over maden. Så sad jeg alene og så en film,” siger Liv.
Liv måtte også hjælpe med at stjæle for at skaffe penge til moren, så hun kunne få sit næste fix – noget som Liv også overværede – og det har præget Liv at skulle leve sådan.
”Jeg er vildt dårlig til at slappe af, jeg har sådan en uro. Jeg synes hele tiden, jeg skal udrette noget og gøre noget. Men det er jo også den strategi, jeg altid har brugt i forhold til min mor: At jeg skulle hjælpe hende,” siger Liv.
For meget samvær med mor
Med årene blev Livs mor mere og mere aggressiv og grov over for sin datter. ”Luder” er noget af det, Liv er blevet kaldt af sin mor, der i dag er hjemløs og ofte psykotisk. Liv synes, at hun så for meget til sin mor som barn.
”Jeg tænker, at jeg ikke skulle have haft så meget samvær med hende. Men jeg så hende jo for at gøre hende glad… Jeg har ellers ikke angst, men det havde jeg tit sammen med hende,” siger Liv, som ikke har set moren i flere år nu: Det blev simpelt hen for hårdt.
Faren orker Liv heller ikke at se – han gled tilbage i misbrug efter en lang periode uden og har stjålet og løjet for Liv. Alligevel tænker Liv på sine forældre hver dag. Om det fx er i dag, Liv får at vide, at moren er død. Det ville på en måde være en lettelse, men…
”Jeg elsker og hader hende på én gang, hvis det giver nogen mening,” siger Liv, der i dag har fokus på det gode i sit liv blandt andet arbejdet som sygeplejerske, kæresten, hjerteveninden.
”Men jeg har det også sådan, at det ikke må gå ALT for godt. For så går det sikkert galt om lidt…,” siger Liv.
Liv er siden artiklen blevet mor til to og har været med i Babygrupper. Se video