Børnegruppen

Børnegruppen er et tilbud til børn (9-12 år), der er vokset op med, at nogen i familien fx drikker for meget alkohol eller bruger rusmidler. Det kan være far, mor, søster, bror eller en nær bedsteforælder, der har gjort det (også bonus- og sted-).

Man kan begynde i Børnegruppen efter indledende samtaler i Dit Rum – både for forældrene alene og familiesamtaler, hvor barnet er med. På den måde kan alle parter blive trygge ved Dit Rum inden opstart i gruppen.

Børnegruppen er både alvor, grin og hygge

Vi mødes i Børnegruppen en eftermiddag hver 14. dag til snak, hygge, aktiviteter og snacks. Det er to timers frirum og fællesskab – og alvor, hygge og grin blandet sammen. Vi tager forskellige temaer op undervejs fx om hverdagen, følelser og fællesskaber.

Man er velkommen til bare at komme og lytte. Børnegruppen er en åben gruppe, så man kan være med i uger eller måneder.

Forældre inviteres med de sidste 10 minutter af hver gruppegang for at få en generel orientering om, hvad er blevet snakket om. På den måde bliver Børnegruppen ikke en isoleret ø i børnenes liv, men stadig et frirum.

Det er Birgit, Sarah, Pelle og Kett, der står for Børnegruppen.

 

 

Læs mere i folderen om Børnegruppen (klik på billedet og åbn i pdf):